Tilbage til rødderne – og blog universet
Jeg har valgt at kalde min nye blog – og ja, jeg har haft andre blogs før denne med samme tema – HEX, fordi det er der min nørd historie tog sin begyndelse. Som 14 årig – i 1981 – skrev jeg mit første mere komplicerede program i BASIC på en ABC80 computer (den kan du møde på Datamuseet i dag), som kunne konvertere mellem to vilkårlige talsystemer inspireret af at min nye programmerbare lommeregner TI58 (Texas Instruments) kunne konvertere mellem 2, 10 og 16 talsystemet. Programmet var en oneliner på en linje. I 1985 byggede jeg en singelboard computer med en 8086 processer ud fra konstruktionstegningerne til et andet formål og en databog for integrated circuit, og programmeret den manuelt i 8 bit – en byte – af gange. Og derfor måtte jeg konvertere assambler kode til et eller fler hex tal og dernæst til 8 bits kode. Sådan begyndte min løbebane som nørd, min origin story, og nu også min nye blog i fødiverset.
hexdk@pm.me • Tips til Write Freely