Brug engangskoder i stedet for QR koder til MitID
Hvis du fx bruger din mobiltelefon til både at logge på en online service – fx borger.dk – med MitID og til at godkende dette log ind med MitID appen, så kan du benytte engangskoder i stedet for at skanne QR-koder.
QR-koder: Du skal scanne en QR-kode med MitID appen (på log ind siden til den online service du vil logge på med din mobiltelefon).
Engangskoder: Du skal indtaste en engangskode i MitID appen (som oplyses på log ind siden til den online service du vil logge på).
Opsætning af brug af engangskoder i MitID appen
Åben MitID appen > Tandhjul > Godkend med QR- eller adgangskode > Pinkode > Engangskoder > Jeg vil gerne skifte til engangskoder > Igangsæt skifte > Luk og vent
Der går nu 24 timer før du kan bruge engangskoder til log ind med MitID. Et ur tæller ned på forsiden af MitID appen. Første gang du bruger en engangskode, så skal du igennem en godkendelse af skiftet til brug af engangskoder. Følg blot instrukserne. Du vil herefter få vist en 4-cifret engangskode i stedet for en QR-kode, som du skal indtaste i MitID appen.
Hvis du fortryder, så kan du skifte tilbage med det samme. Der går ikke 24 timer før du er tilbage og bruger QR-koder.
hexdk@pm.me • Tips til Write Freely